Finn Kilbak
4. oktober 2021

Finn Kilbak. Skolelærer fra Bagsværd, hvor han har boet i 27 år.
To lærere i undervisningen
Læserbrev fra Gladsaxe Bladet 9. september 2021
Hvorfor skal vi have 2 lærere i undervisningen? Skruerne i skolen er i mange år blevet strammet og strammet. Det har bevirket, at der i rigtig mange klasser i kommunen er 28 elever. Derudover er inklusionen af børn med vanskeligheder steget. Disse ting er medvirkende til at faglighed er faldet, støjen i klassen er steget og trivslen blandt børnene ikke er god nok.
For at kunne nå og hjælpe alle børn, så vil det give et super afgørende løft for fagligheden og trivslen, hvis vi indfører 2 lærere i undervisningen.
I Venstre Gladsaxe vil vi kæmpe for 2 lærere i undervisningen i en stor del af timerne. Det kan gøres ved blandt andet at droppe den forfejlede ”Understøttende undervisning” også kaldet UUV; Gøre skoledagene kortere; Mere selvbestemmelse på den enkelte skole; Flere penge til den enkelte skole; Færre penge til Skole Forvaltningen.
Jeg er skolelærer og har været det i mere end 13 år, heraf 5 år på Bagsværd skole. Jeg stiller op til kommunalvalget for Venstre Gladsaxe. Jeg vil kæmpe for vores børn og en bedre skole med højere faglighed og øget trivsel.
Ren Bagsværd Sø
Læserbrev Gladsaxe Bladet
Jeg har boet i Bagsværd i næsten 27 år og har nydt og brugt Bagsværd sø meget ofte. Jeg går med min Hovawart-hund hver dag nede ved søen og jeg er motionsroer i Bagsværd roklub. Det er så dejligt
MEN
I al den tid så er søen ikke blevet et hak mere ren. Bagsværd sø har en sigtbarhed på ca. 1 cm!!!
Søen er i næsten total ubalance!!!
Jamen har vi da ikke gjort noget? Jo der er lavet en masse ingeniørrapporter, men derfra er handlingerne næsten også stoppet. Der er lavet lidt kloakoverløbssikring, men det er jo langt fra nok.
Vi skal se på hvad Furesø kommune lykkedes med i Furesøen. Den er blevet meget renere igennem de sidste 27 år:
1. Fiskekorps, som fanger fredfiskene (hjælper med at der kommer flere dafnier, som spiser algerne i søen) (Kan være et konkret forslag til tiltag)
2. Iltpumper som øger iltmængden i søen og øger med nedbryde algerne.Disse to tiltag bør vi skynde os at få gjort i Bagsværd Sø. Det vil give en virkning efter nogle år.
Så er en af Bagsværd søs udfordring er at søen er en blindtarm og vandgennemstrømningen i søen er lav. Derfor bør vi bygge et rør fra Furesøen ned til Bagsværd sø ( en rørledning på ca. 600 m).
Det vil give Bagsværd sø en masse renere og mere iltrigt vand.
Det vil koste nogle penge, men tænk hvad en renere sø vil kunne give naturen og os alle.
Så
1. Bagsværd søs fiskekorps, 10 friske fiskere med et fiskerhus, hvor de viser deres fangt frem for børn og andre.
2. Iltpumper i søen
3. Rørledning fra Furesøen
Tre konkrete forslag til en Bagsværd sø, der vil blive renere og i bedre balance - Det vil jeg kæmpe for.